Apply now »

Title:  Jr Assoc, Laboratory

Requisition ID:  72206
Date:  Dec 3, 2025
Location: 

DK

Department:  Laboratory
Description: 

Barselsvikar som laborant – Til Kemisk & Micro Laboratorium

 

Motiveres du af en stilling, hvor du har fokus på kvalitets- og laboratoriearbejde? Vil du arbejde i vores kemiske laboratorium, hvor der varetages analyser på såvel råvarer, mellemvarer og færdigvarer i et GMP reguleret miljø. Ønsker du en erfaren leder, som lægger vægt på åbenhed, ærlighed som et grundlag for at skabe tillid i afdelingen?

 

Så er du måske vores nye barselsvikar som laborant til West Pharmaceutical Services i Horsens. Vikariatet er 12 måneder!

 

Om stillingen

I denne stilling vil du referere ind til vores Manager for Laboratory Denmark (Vibeke F. Vestersgaard), og du vil få den daglige sparring med laboranter og kemikere i vores produktionsenhed i Horsens – som årligt producerer ca. 2,5 milliarder enheder.

Din arbejdsdag vil fra start indeholde en lang række opgaver inden for kemisk & micro laboratorium, som består af:

  • Planlægning og udførelse af analyserne i samarbejde med dine kollegaer
  • Behandling, afrapportering og godkendelse af analyseresultater, herunder indtastning i SAP
  • Deltagelse ved håndtering af Afvigende- og OOS-resultater
  • Deltagelse i kvalificeringsarbejde for laboratorieudstyr

Der bliver anvendt et bredt udsnit af analysemetoder, herunder IR, AAS, UV/VIS, titreringer og fysiske tests. Der arbejdes efter både interne metoder og farmakopé metoder. Som en del af det daglige arbejde er der ligeledes almindelig vedligehold af udstyr samt indkøring af nyt i samarbejde med en laboratorieudstyrsgruppe og en udstyrsspecialist.

Om dig

For os er det vigtigste, at du

  • Du er uddannet laborant eller laboranttekniker
  • har et godt drive og god energi med fokus på at optimere og forbedre processer samt måden vi arbejder på til dagligt.
  • lægger vægt på samarbejde internt i afdelingen samt på tværs af funktioner.
  • som minimum kan læse, forstå samt indgå i en dialog på engelsk.
  • som minimum kan læse, forstå samt indgå i en dialog på dansk.

 

Herudover ser vi gerne, at du

  • har erfaring indenfor den farmaceutiske industri og GMP, hvor en systematisk tilgang til arbejdet er påkrævet.
  • Er struktureret, detaljeorienteret og ansvarsbevidst person, som trives i et uformelt miljø. Det er vigtigt, at du er meget service minded, selvstændig og i stand til selv at prioritere opgaver og planlægge din egen hverdag.
 

Vi tilbyder

En spændende stilling med mulighed for at sætte dit personlige præg på måden tingene fremadrettet skal gøres på. Du får frihed og ansvar, og samtidig sparring fra dygtige velmotiverede kollegaer og et godt team med en uformel tone, ordnede forhold, og en virksomhed i positiv fremdrift. Du tilbydes et internationalt set-up med gode kollegaer, en organisation i udvikling og en attraktiv pensionsordning. Vi har herudover en meget aktiv personaleforening, som årligt tilbyder en lang række arrangementer.

Herudover hersker der en lokal ånd på vores Horsens lokation, hvor vi er stolte af vores produkter og dagligt værner om kvaliteten af disse. Vi har ekstremt høje kvalitetskrav, og vi er stolte af, at vores produkter er med til at hjælpe borgere i Danmark og udlandet på daglig basis.

 

Vores lønpakke mv. består af:

  • Grundløn
  • Fritvalgskonto
  • Pension
  • 5 ugers ferie + 1 uges feriefri
  • Sundhedsforsikring
  • Tandlægeforsikring
  • Ulykkesforsikring

 

Om virksomheden

West Pharmaceutical Services Danmark A/S producerer og markedsfører specielle gummi- og aluminiumsforseglinger til den farmaceutiske industri. Virksomheden beskæftiger 300 medarbejdere i Horsens og er et dansk datterselskab i den internationale koncern West Pharmaceutical Services, der globalt beskæftiger ca. 12.000 medarbejdere fordelt på 25 fabrikker.
Læs mere på www.westpharma.com

 

Ansøgning og kontrakt

Vi ser frem til at modtage din ansøgning senest d. 20. december 2025. Vi forventer at køre 1. og 2. samtaler i januar 2026, og at opstart for vores nye medarbejder er 1. marts 2026 (gerne tidligere, såfremt muligt for kandidaten).

Rekrutteringsprocessen håndteres af HR. I tilfælde af spørgsmål til stillingen er du velkommen til at kontakte Charlotte M. Horsbøll på mail (HR.Denmark@Westpharma.com)

Send din ansøgning via linket.

 

 

Apply now »