Title: Asst, Quality Operations, HOR
Horsens, DK, DK
🔍 QA Assistent til frigivelse af råvarer/færdigvarer og AQL
Er du skarp på detaljer, passioneret omkring kvalitet og trives du i et miljø, hvor præcision og dokumentation gør en reel forskel?
Hos West Pharmaceuticals søger vi en engageret og kvalitetsbevidst medarbejder til en kombineret rolle inden for frigivelse af råvarer/færdigvarer og AQL-inspektion. Stillingen er central for at sikre, at både råvarer og færdige produkter lever op til branchens og kundernes høje krav.
Du refererer til Quality Operations Manager og bliver en del af et mindre kvalitetsteam, hvor samarbejde, struktur og ansvarlighed er nøgleord.
Arbejdstid: 37 timer excl. frokost
Om virksomheden
West Pharmaceutical Services Danmark ApS producerer og markedsfører specielle gummi- og aluminiumsforseglinger til den farmaceutiske industri. Virksomheden beskæftiger 320 medarbejdere i Horsens og er et dansk datterselskab i den internationale koncern West Pharmaceutical Services, Inc. der globalt beskæftiger ca. 12.000 medarbejdere fordelt på 26 fabrikker. Læs mere på www.westpharma.com
🧪 Dine primære arbejdsopgaver
Råvare/færdigvare frigivelse
- Indgangskontrol og frigivelse af råvarer på baggrund af tests og dokumentation
- Review af batchdokumentation og frigivelse af færdigvarer
- Deltage i interne- og kundeaudits (på engelsk)
- Udarbejde og vedligeholde lokale instruktioner inden for ansvarsområdet
AQL og produktkontrol
• Foretage visuel inspektion af produkt ud fra gældende specifikationer og kundekrav
• Udføre kontrolmålinger på produkt
• Registrere resultater i SAP
• Sikre at instruktioner og AQL-procedurer afspejler gældende praksis
🎓 Faglige kvalifikationer
Vi forestiller os, at du:
- Har kendskab til SAP og andre IT-systemer
- Har erfaring med kvalitetsstyringssystemer og høje dokumentationskrav
- Har praktisk erfaring med GMP – gerne fra farmaceutisk produktion
- Har gode dansk og engelskkundskaber i både skrift og tale
- Har et godt syn og kan bestå en synstest (evt. med egne briller)
👤 Personlige kvalifikationer
Vi leder efter en person, der:
- Kan arbejde selvstændigt og tage ansvar
- Arbejder struktureret og systematisk med et skarpt blik for detaljer
- Trives med primært rutineopgaver og dokumentation
- Bevarer ro og overblik i pressede situationer og ved korte deadlines
- Er engageret, vedholdende og ansvarlig
- Bidrager positivt til samarbejdet og møder ind med godt humør
✉️ Ansøgning
Send din ansøgning via linket.
Vi behandler ansøgninger løbende – send gerne hurtigst muligt.
📅 Forventet start vil blive efter aftale